Kundereference

Hansen El A/S

Hansen El

Hansen EL A/S

Valgte Centri Administration, fordi det er et brancherettet standardsystem, der giver overblik fra dag et og fjerner papir og bureaukrati.

Jeg kan følge mine sager hele tiden og se mit resultat fra dag til dag. Ove Hansen, indehaver, Hansen El

Selvom Ove Hansen nærmest er vild med sin Centri Administration, fordi den giver dagligt overblik, så er det ude i marken, han bruger sin tid. For her i en krisetid er kundepleje og service kombineret med skarp økonomistyring nøglen til succes.

Det er få 50-årige, der starter op for sig selv, men Ove Hansen gjorde det for fire år siden. Med en lang karriere i først entreprenør- og siden installationsbranchen bag sig havde han imidlertid et værdifuldt kontaktnet. Samtidig kørte økonomien nærmest i overgear, så opgaverne væltede ind til det dengang nystartede Hansen El i Fredericia.

Vi var ikke kommet så langt som virksomhed uden Centri Administration. Ove Hansen, indehaver, Hansen El

Bruger tiden på ledelse og kundepleje
"Jeg skal bare have styr på det. I Centri Administration kan jeg se mit resultat fra dag til dag, jeg kan følge mine sager hele tiden – og jeg kan gøre det med bare 6-8 timers kontorarbejde om ugen", siger han. Så effektivt er Centri i kombination med elektronisk fakturering, at han kan bruge langt hovedparten af sin tid på ledelse og kundepleje ude i marken. Det sidste skaffer omsætning, det første gør, at omsætningen også giver overskud.

Han valgte Centri Administration på anbefaling fra Tekniq og EG Byg & Installation ud fra tre hovedkrav: Det skulle være et brancherettet standardsystem, det skulle kunne give ham overblik fra dag et i det nystartede firma, og det skulle være et it-system, der så vidt muligt fjernede papir og bureaukrati.