God planlægning betaler sig

Hvordan ser det ud for din forretning? Får du prioriteret og planlagt? Taget højde for stadig flere arbejdsopgaver, og overholder du altid deadlines over for dine kunder?

Start med at kigge tilbage 
For at planlægge fremtiden er et godt råd at starte med at se på fortiden. Hvor lang tid har det typisk taget at løse en opgave? Det giver dig en nem rettesnor for, hvor længe du skal regne med at bruge på en tilsvarende opgave en anden gang. Det lyder måske meget nemt, men det er alligevel ikke alle, der gør det. 

Et andet godt tip er at dele virksomhedens byggesager op i mindre dele, så hver sag  består af en række undersager. På den måde bliver det nemmere at finde ud af, hvor lang tid den enkelte, konkrete byggesag  tager. Du kan også holde øje med, hvilke problemer der gentager sig. Er I altid forsinkede, når I arbejder med bestemte materialer? Er det den samme sløve samarbejdspartner, som igen og igen ødelægger tidsplanen? 

Hele processen med planlægning af byggesager kan nemt understøttes af en brancheorienteret it-løsning. Her kan du på baggrund af tilbudsberegningen oprette byggesager på få minutter. Du kan også løbende holde øje med tids- og materialeforbrug. Og når byggeriet står færdigt fremgår det tydeligt, hvilke dele som gik godt, og hvor der er behov for forbedring.

Find firmaets ledige ressourcer
Når du har overblik over, hvad der skal gøres – og hvornår, ved du også hvilke svende og værktøjer, du skal bruge. Det kan være en stor fordel, hvis du har svende, som er særligt gode til en ting, eller du har begrænsede ressourcer.

Så ved du nemlig, præcis, hvornår du kan regne med, at de har er ledige igen. På den måde har du ikke folk stående stand-by på pladsen. Samtidig kan du planlægge øvrige personaleudfordringer, så du undgår at blive overrasket over afholdelse af ferie  eller en lærling som har et skoleophold. At planlægge både den enkelte svend eller et helt team af svende, kan let udføres på hver oprettet byggesag. Dette giver overblik over ledige ressourcer, og hvornår det er muligt at påbegynde den næste vundne sag.

Få planlægningen i system
Det hele handler om at bruge passende meget tid ved skrivebordet, så du slipper for at løbe dobbelt så stærkt, når du ikke sidder ved det. Du kan heldigvis slippe for at skulle gøre det hele i hånden, hvis du arbejder med komplekse projekter. Og med de rette it-værktøjer kan du hurtigt være i gang.

En af de store fordele ved at bruge it-systemer er, at de husker for dig. Så i stedet for at skulle grave gamle sagsmapper frem, kan du nemt og hurtigt hive udregningerne fra sidst frem og lave justeringer, så de matcher dit nye projekt. Samtidig sikrer du også, at du aldrig glemmer noget.

Derudover er de bedste it-systemer i dag særligt designet til branchen. Det betyder, at de er forprogrammeret til at give dig en hjælpende hånd med at huske alle omkostninger. De er også særligt velegnede til sagsregistrering og planlægning - helt ned til hvert enkelt materialeindkøb på sagen. Du kan få understøttet hele din arbejdsproces, fra tilbuddet fødes over planlægningen, til din kunde har fakturaen i indbakken og dine svende har fået løn. 

Så sørg for at planlægge effektivt – når du bruger dine ressourcer klogt, afspejler det sig nemlig hurtigt på bundlinjen