Hvem er vi?
EG er Europas stærkeste Dynamics-partner med mere end 1.300 medarbejdere i Skandinavien. Omsætningen i 2011 var på mere end 1,3 mia. kr., og med flere opkøb i de seneste år vokser vi med gazellefart.
EG Medie er specialiseret i løsninger til medievirksomheder som eksempelvis Egmont, Bonnier og Aller. Vi udvikler web- og klientløsninger baseret på de nyeste teknologier fra Microsoft. Vores løsninger er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder, derfor er vi førende i markedet.
Hvad kan du forvente dig af os?
- En sjov og udfordrende hverdag i dialog med Danmarks store medievirksomheder
- Et dynamisk udviklingsmiljø med spændende projekter og komplekse problemstillinger
- Superdygtige og engagerede kolleger, der ved, at de kun bliver bedre gennem samarbejde og aktiv videndeling
- Optimale muligheder for faglig og personlig udvikling
- Målrettede uddannelsesforløb i EG Training Center
- Høj prioritering af sundhed og trivsel
- En attraktiv løn- og forsikringspakke
Hvilke opgaver får du?
Du vil få base på vores kontor i Skanderborg og må forvente rejseaktivitet i forbindelse med kundeprojekter eller mødeaktiviteter på vores øvrige lokationer.
Dine primære opgaver vil bl.a. omfatte:
- Analyse af forretningsgange/processer
- Rådgivning og sparring vedrørende procesoptimering
- Planlægning og gennemførelse af workshops
- Design af løsning
- Udarbejdelse af funktionelle specifikationer
- Implementering
- Undervisning
Hvad forventer vi af dig?
- Relevant erfaring som konsulent eller nøgleperson i en virksomhed, der anvender Dynamics NAV
- En naturlig gennemslagskraft qua din faglighed
- Stor forretningsmæssig forståelse
- Evnen til at optimere processer inden for dit eget fagområde
- Vi ser gerne, at du har en relevant videregående uddannelse
- En vindende personlighed med masser af humor, overskud og god kontakt til kunder, kolleger og samarbejdspartnere
- Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt på dansk/engelsk
- Fokus på videndeling og best practice
- Et brændende ønske om at sætte nye standarder for branchens udvikling
Sådan søger du stillingen!
Er du interesseret i at høre mere, inden du søger, er du velkommen til at kontakte salgsdirektør Klaus Falkenvig på telefon 7013 2211.