Wunderwear_facade Wunderwear_cashier2 Wunderwear_cashier

Vi har effektiviseret vores indkøbs- og varehåndtering ganske betydeligt.

Peter Høyer, direktør, Wunderwear

Lingerikæden Wunderwear oplever store fordele efter skiftet til en ny

butiksløsning. Løsningen sikrer, at deres data er tilgængelige på tværs

af organisationen, hvilket giver et unikt overblik.


Wunderwear har investeret i en komplet løsning til hovedkontoret i Holte og deres ti butikker, der primært ligger i hovedstadsområdet. Til økonomi- og varestyringsdelen benytter Wunderwear virksomhedsløsningen Microsoft Dynamics AX, mens salgssystemet FACKTA POS fra EG Retail håndterer salget på kasseterminalerne.

Stort indblik øger salget

Butiksløsningen indeholder mange detaljerede rapport- og statistikmuligheder. Og det udnytter Wunderwear til fulde i dagligdagen, hvilket i sidste ende styrker virksomheden.

"Vores løsning giver salgscheferne et detaljeret indblik i forretningen med adgang til alle væsentlige nøgletal og statistikker. Blandt andet kan vi på medarbejderniveau se salgstotaler, salg pr. time og gennemsnit pr. transaktion. Disse tal er uhyre vigtige, da de giver os mulighed for at agere og handle derefter. For eksempel har vi fokus på at undgå hyldevarmere, ligesom vi har bedre mulighed for at løfte det enkelte salg fra prisbillige til eksklusive varer", udtaler direktør Peter Høyer.

"Vi har i Wunderwear mange unge medarbejdere, der vil have indblik og medindflydelse. Derfor spiller vi med åbne kort og bruger de konkrete tal til både evalueringer og intern uddannelse, men også til at sætte nye salgsmål. Det motiverer mine medarbejdere og giver en større arbejdsglæde", fortsætter Peter Høyer.

Varerne klar til salg

Wunderwear er et såkaldt multibrand-koncept med flere kendte mærkevarer og dermed også mange leverandører. Det stiller store krav til indkøb og logistik, da varedata leveres på mange forskellige måder.

"Vi har effektiviseret vores indkøbs- og varehåndtering ganske betydeligt og kan på hovedkontoret automatisk indlæse kommaseparerede filer med alle varedata fra leverandørerne. Dermed slipper vi for manuelle indtastninger. Det betyder også, at nye varer allerede er oprettet i systemet og klar til salg, når de ankommer til butikken. Og det har haft en særdeles positiv effekt på vores omsætningshastighed", fortæller Peter Høyer.

Brugervenlighed i top

EG Retails butiksløsning klarer alle dagligdagens salgsfunktioner hos Wunderwear. Langt de fleste varer sælges via leverandørernes stregkoder. Dermed slipper per-sonalet for at prismærke alle varer, hvilket letter arbejdet betydeligt. Grafiske menuer guider ekspedienten gennem alle transaktioner på kasseterminalen, som betjenes med lette tryk direkte på skærmen. Det betyder, at der sjældent sker fejl i ekspe-ditionerne, og at det er hurtigt for Wunderwear at oplære nye ekspedienter.

"Et af vores største krav til salgssystemet var, at det skulle være nemt at bruge. Og det er EG Retails FACKTA POS. Det er en rigtig stor hjælp, at alt står overskueligt på skærmen. Da vi skulle tage løsningen i brug, uddannede vi vores egen superbruger, der underviste resten af personalet. Det kørte simpelthen fra første dag", siger Peter Høyer.

"Vi har også oplevet en virkelig god driftssikkerhed. Alle vores systemer kører online, så det er jo vigtigt, at det hele kører stabilt. Vi har faktisk ikke oplevet et eneste nedbrud på vores kasseterminaler i mere end 15 måneder, og det er i sig selv ret imponerende", slutter Peter Høyer.

Lingerikæden Wunderwear består af i alt 11 butikker. På hovedkontoret be-nytter kæden virksomhedsløsningen Microsoft Dynamics AX, mens butik-kerne anvender salgssystemet FACKTA POS fra EG Retail. Integra-tionen mellem Dynamics AX og FACKTA POS muliggør mange detaljerede realtidsrapporter.

Udfordring

Data var ikke tilgængelige på tværs af organisationen, hvilket gav meget lille overblik.

Løsning

På hovedkontoret benytter Wunderwear virksomhedsløsningen Microsoft Dynamics AX, mens butikkerne anvender salgssystemet FACKTA POS fra EG Retail. Integrationen mellem Dynamics AX og FACKTA POS muliggør mange detaljerede realtidsrapporter.

Resultat

Løsningen sikrer, at data nu er til-gængelige på tværs af organisationen, hvilket giver et unikt overblik.

Se vores andre cases

Butikssystem giver ledelsen overblik over den daglige drift med detaljerede statistikker.

  • Brancher
  • Kompetencer
  • Om EG
Dansk (Skift land)