Wodschow & Co. i Brøndby producerer røremaskiner og miksere til stor-køkkener, bagerier og industrien under navnet BJØRN Varimixer.
Udfordring
Detaljespecifikke løsninger, der kan tilpasses ethvert kundebehov, kræver, at der er styr på alle komponenter - 10.000 styklister var en realitet. Var der ændringer i komponenterne, skulle der rettes i tusindvis af dokumenter.
Løsning
Styklister kører nu effektivt via en standard SAP-løsning. SAP konfigurationsmodulet holder styr på alle komponenter, og hvor ændringer i komponenter tidligere skulle rettes i tusindvis af dokumenter, skal dette nu blot udføres ét sted i systemet i dag.
Resultat
Løsningen er en afgørende konkurrenceparameter for os, hvor kunden kan vælge mellem en lang række parametre – helt efter eget behov. Systemet holder styr på alle de komponenter, der skal indgå i produktionen, og den rækkefølge de skal sættes sammen på.
