Effektivisering i kreditafdelingen halverede ressourcebehovet – svarende til 25 mand!

Henrik Jacobsen og Lisbeth Munk Jørgensen, Kreditstyring, Totalkredit A/S

Nye processer var påkrævet

”Situationen i afdelingen, inden vi påbegyndte procesarbejdet, var præget af meget stor travlhed. Vi arbejdede med et system, der var udviklet tilbage i 1990’erne, og et sagsforløb baseret på en ekstrem kontrol af alle detaljer i bl.a. vores sagsfrigivelsesforløb. Stemningen i afdelingen var stille og rolig, da alle
kunne se, at vi ikke blev færdige de næste 10 år. Alle var i en slags ”lullet
hen tilstand”, fortæller Lisbeth Munk Jørgensen, teamleder.

Procesoptimering i Kreditafdelingen

”Arbejdet med procesoptimering i kreditafdelingen tog afsæt i en præsentation
fra EG MC, der var til at forstå. De fremlagde målsætninger for arbejdet
og værktøjerne, der skulle føre os frem til målet. Forløbet ville kunne afdække
både kortsigtede gevinster og de mere langsigtede gevinster. I en indledende
analysefase fik vi prioriteret indsatsområderne og udpeget medlemmer til de 5
team, der skulle arbejde med disse. Der var repræsentanter fra flere afdelinger,
da mange af forløbene havde konsekvenser på tværs af afdelingernes områder”,
siger Henrik Jacobsen, kreditchef.

Læs hele referencehistorien om Totalkredit

Totalkredit blev skabt i 1990 og tilbyder omkring 100 pengeinstitutter Totalkredits lokale kredit i flere end 1.200 filialer over hele landet. Totalkredit er Danmarks største realkreditinstitut målt på nye lån til private. Totalkredit har ca. 130 medarbejdere med domicil i Taastrup.

Udfordring

Udfordringerne var store i Totalkredits
Kreditafdeling, idet omfanget af arbejdspresset slet ikke matchede afdelingens ressourcer. Der er ca. 30 medarbejdere, men der var arbejde til 50. Det var afgørende at få optimeret arbejdet i afdelingen.

Løsning

Målet med samarbejdet mellem EG Management Consulting og Kreditafdelingen var at gennemføre et forløb, der kunne reducere ressourcebehovet gennem effektivisering. Samtidig var det afgørende at få involveret medarbejderne, således at de tog ejerskab for de nødvendige forandringer.

Resultat

Resultatet gav mulighed for en besparelse på kort sigt svarende til ca. 25 mand. Dette har betydet, at ressourcerne i afdelingen nu matcher mængden af opgaver, og samtidig er der frigivet ressourcer til fortsat udvikling af afdelingens opgaver.

Se vores andre cases

EG MC-forretningsanalyse og EG Trælast skaber gevinstpotentiale i millionklassen

Thomas Skovlund Madsen, souschef
Jens Schultz a/s

EG Best Practice modeller og ASPECT4 Transport skaber grundlag for højere effektivitet

Martin Gregersen, adm. direktør
N & K spedition
  • Brancher
  • Kompetencer
  • Om EG
Dansk (Skift land)