Satsede på service i tide
Ove Hansen, indehaver, Hansen El

Selvom Ove Hansen nærmest er vild med sin Centri Administration, fordi det giver dagligt overblik, så er det ude i marken han bruger sin tid. For her i en krisetid er kundepleje og service kombineret med skarp økonomistyring nøglen til succes.
Det er få 50-årige, der starter op for sig selv, men Ove Hansen gjorde det for fire år siden. Med en lang karriere i først entreprenør — og siden installationsbranchen bag sig havde han imidlertid et værdifuldt kontaktnet, samtidig kørte økonomien nærmest i overgear, så opgaverne væltede ind til det dengang nystartede Hansen El i Fredericia.
Bruger tiden på ledelse og kundepleje
Jeg skal bare have styr på det. I Centri Administration kan jeg se mit resultat fra dag til dag, jeg kan følge mine sager hele tiden — og jeg kan gøre det med bare 6- 8 timers kontorarbejde om ugen, siger han. Så effektivt er Centri i kombination med elektronisk fakturering, at han kan bruge langt hovedparten af sin tid på ledelse og kundepleje ude i marken. Det sidste skaffer omsætning, det første at omsætningen også giver overskud.
Vi var ikke kommet så langt som virksomhed uden Centri Administration.
Ove Hansen
Han valgte Centri Administration på anbefaling fra Tekniq og EG Byg & Installation ud fra tre hovedkrav: Det skulle være et brancherettet standardsystem, det skulle kunne give ham overblik fra dag 1 i det nystartede firma, og det skulle være et it-system, der så vidt muligt fjernede papir og bureaukrati.
Læs hele casen