Vi er mere effektive nu og på lang sigt åbner løsningen en række nye muligheder for os.

Lars Jensen, projektleder, Forsyningsvirksomhederne i Aalborg

Liberaliseringen af hele den danske energisektor kræver omstilling af alle energileverandører og -distributører i Danmark. Forsyningsvirksomhederne i Aalborg, som bl.a. leverer el og varme til 90.000 kunder valgte brancheløsningen Xellent fra it-leverandøren EG Utility som løftestang for omstillingsprocessen. Resultatet er eliminering af papirgange, effektiv kommunikation og frigørelse af ressourcer.

Synergieffekt med Xellent, der er udbredt i energisektoren

"Vi ønskede en løsning, som var baseret på et standard program, så vi let kunne integrere til vores øvrige Microsoft-produkter. Samtidig anvender flere virksomheder inden for energisektoren Xellent, så vi har et interessefællesskab, hvor vi kan drage nytte af hinandens erfaringer og komme med forslag til forbedringer", siger Lars Jensen.

Overblik hos kunderne og frigjorte ressourcer i administrationen

"Med løsningen får kunderne meget overskuelige regninger. Vi bruger søjlediagrammer og samler totaler på en overskuelig forside og uddyber så detaljerne på bilag. Det vil helt sikkert give et fald i telefoniske og personlige henvendelser, fordi kunderne forstår indholdet umiddelbart. Og det betyder, at vi frigører ressourcer i administrationen til andre opgaver", siger Lars Jensen.

Læs hele referencehistorien om forsyningsvirksomhederne Aalborg

Forsyningsvirksomhederne udfører myndighedsopgaver inkl. planlægning på varme-, vandforsynings-, spildevands- og affaldsområdet.

Forsyningsvirksomhederne er en af Aalborg Kommunes syv forvaltninger og styres af byrådets forsyningsudvalg.

Udfordring

Forsyningsvirksomhederne i Aalborg indså hurtigt, at det eksisterende it-system til administration af afgifter ikke kunne løfte opgaven el-marked 2003. Ny teknologi var påkrævet.

Løsning

Efter et udbud og en grundig evaluering valgte forsyningsvirksomhederne afregningssystemet Xellent, som EG Utility har udvikletpå basis af standardløsningen Axapta fra Microsoft.

Resultat

Eliminering af papirgange, effektiv kommunikation og frigørelse af ressourcer.

  • Brancher
  • Kompetencer
  • Om EG
Dansk (Skift land)