Staff har så mange smarte funktioner, at det er et utrolig vigtigt værktøj for os.

Kenn Eriksson, personaleadministrationschef, Fona

Smart vagtplanlægning i landets 64 Fona-butikker

Danmarks største butikskæde inden for forbrugerelektronik og musik høster store fordele med løsningen Staff til bemandingsplanlægning. Fona foretager et minimum af dobbeltindtastninger, fordi data automatisk bliver overført til hovedkontoret fra landets 64 butikker.

Fona har benyttet Staff, siden løsningen blev udviklet for 10 år siden, og har derfor været en vigtig sparringspartner i forbindelse med videreudviklingen af løsningen. Ønsker til nye funktioner er udviklet til gavn for både daglige brugere i butikkerne og på hovedkontoret.

"EG Retails folk bag Staff har en god forståelse for vores ønsker. At ønskerne i praksis bliver omsat til noget brugbart i Staff, er af uvurderlig værdi for os. Staff har efterhånden så mange smarte funktioner, at løsningen i dag er et utrolig vigtigt værktøj for os", siger personaleadministrationschef Kenn Eriksson, Fona.

Data overføres direkte til lønsystem

I Fona håndterer hovedkontoret alle lønudbetalinger. Når alle de registrerede vagter, forskudttidstillæg og provisioner skal konverteres til løn, foretages dette nemt og effektivt med Staff.

"Vi kan i Staff se, når alle butikschefer har godkendt deres medarbejderes løntimer. Med et par klik med musen indlæser vi derefter tallene til vores centrale lønsystem. Det er meget enkelt, og samtidig slipper vi for at indtaste allerede kendte data", fortæller Kenn Eriksson.

Vi udbygger fortsat integrationen mellem Staff og Fonas lønsystem, således at der slet ikke finder dobbeltindtastning af persondata sted.

"Ud over at håndtere vagtplaner styrer vi de timelønnedes kontrakter i Staff. Derudover har løsningen mange brugbare rapporter og statistikker, blandt andet på medarbejder-omsætning, sygestatistik, ferieregnskaber og lønbudgetter, ligesom vi ved hjælp af Staff anmelder sygefravær, hvor vi skal have refusion fra de respektive kommuner", fortsætter Kenn Eriksson.

Nemt at flytte rundt på vagter

Det centrale i Staff er de ansattes stamdata og butikkernes vagtplaner. I Staff bliver alle medarbejdere oprettet og vedligeholdt, ligesom det er muligt at tage hensyn til medarbejdernes ferieønsker, faste fridage, ønskelige fridage og afspadsering. I de 64 Fona-butikker er Staff dermed et vigtigt værktøj i dagligdagen.

"Staff er et meget brugervenligt program, der altid giver mig det fulde overblik over bemandingen i min butik. Det er utrolig nemt at lave vagtplaner og efterfølgende flytte rundt på vagter, hvis mine medarbejdere er syge, tager en feriefridag eller ønsker at bytte vagter", supplerer og slutter butikschef Dennis Bergmann, Fona Holbæk.

Danmarks største butikskæde inden for forbrugerelektronik og musik høster store fordele med løsningen Staff til vagtplanlægning. Fona foretager et minimum af dobbeltindtastninger, fordi data automatisk bliver overført til hovedkontoret fra landets 64 butikker.

Udfordring

Fona har benyttet Staff, siden det blev udviklet for mere end 10 år siden, og har derfor været en vigtig sparrings-partner i forbindelse med udviklingen af løsningen. Ønsker til nye funktioner er udviklet til gavn for både daglige brugere i butikkerne og på hovedkontoret.

Løsning

I Fona håndterer hovedkontoret alle lønudbetalinger. Når alle de registrerede vagter, forskudttidstillæg og provisioner skal konverteres til løn, foretages dette nemt og effektivt med Staff.

Resultat

EG Retails folk bag Staff har en god forståelse for vores ønsker. At ønskerne i praksis bliver omsat til noget brugbart i Staff, er af uvurderlig værdi for os.

Se vores andre cases

Det er utrolig nemt at lave vagtplaner og efterfølgende bemande op og ned i Staff.

Helle Faurholt, HR-chef
Axel Kaufmann ApS

I Staff er tiderne altid korrekte, og det skaber ro og sikkerhed for os alle.

Karin Duvander, regnskabschef
A/S Jørgen Andersen (XL-BYG) i Måløv
  • Brancher
  • Kompetencer
  • Om EG
Dansk (Skift land)