EG Medie er en meget kompetent sparringspartner for os.

John Andreasen, økonomidirektør, Aller Tryk

Aller Tryk oplevede en hastigt stigende ordremængde samtidig med, at kravene fra kunderne blev større. Virksomheden havde derfor brug for et system, hvor salg, produktion, planlægning og økonomi fungerede i én sammenhæng, og hvor MS Office-pakken kunne integreres.


"Vi ville have en samarbejdspartner, der havde et indgående kendskab til den grafiske branche, så de kunne sætte sig ind i vores behov. Valget faldt på EG Medie, fordi de har mange års erfaring med løsninger til den grafiske branche og nogle af markedets bedste referencer. Vi har i årenes løb haft mange inspirerende møder med EG Medie om den videre udvikling af vores løsning, og de er stadig en meget kompetent sparringspartner for os", siger økonomidirektør John Andreasen, Aller Tryk.

Brancheløsningen Graphic giver overblik

Aller Tryks forhenværende løsninger var baseret på AS/400-platformen.

"Tidligere var vores systemer til økonomi, lager og produktionsplanlægning samt kunde- og leverandørstyring ikke integreret med vores kalkulations- og salgssystem. Dette medførte, at de samme data skulle indtastes flere gange i de forskellige delsystemer, hvilket kunne resultere i fejl. Desuden betød de mange delsystemer, at produktionsplanlægningen af de mange ugeblade og magasiner ikke var tilfredsstillende. Derfor havde vi brug for et system, der kunne give os ét samlet overblik. Dette opfylder Graphic, da systemet giver os et rigtig godt overblik over vores kunder og deres ordrer samt vores ordrestatus", udtaler John Andreasen.

Planlægningsmodulet styrker processerne hos Aller Tryk

"Når man trykker så mange forskellige magasiner og ugeblade, som vi gør, stiller det store krav til den ofte ret komplicerede planlægning. I dag håndterer Graphic hele vores produktionsplanlægning. Det betyder, at det er nemt at spore en hvilken som helst delordre i en given fase på tværs af de forskellige ugeblade og magasiner. På den måde har vi hele tiden styr på ordreflowet gennem hele produktionen. Det øger vores interne overblik, og desuden øger det vores fleksibilitet over for vores kunder", fastslår John Andreasen.

Aller Tryk er en af Nordens største og mest moderne trykkerivirksomheder, der primært trykker magasiner for Aller-koncernen.

EG Medie har leveret en Dynamics NAV-virksomhedsløsning til 10 brugere og 50 web-brugere.

Udfordring

Aller Tryk havde brug for et system, hvor salg, produktion, planlægning og økonomi fungerede i én sammenhæng, og hvor MS Office-pakken kunne integreres.

Løsning

Løsningen indeholder den Dynamics NAV-baserede brancheløsning Graphic til produktions- og økonomistyring. Graphics planlægningsmodul er kerne-punktet for løsningen og håndterer i dag samtlige planlægningsprocesser i virksomheden.

Resultat

Det er nemt at spore en hvilken som helst delordre i en given fase på tværs af de forskellige ugeblade og maga-siner. På den måde har Aller Tryk hele tiden styr på ordreflowet gennem hele produktionen. Det øger deres interne overblik, og desuden øger det fleksi-biliteten over for kunderne.

Tidligere var Aller Tryks systemer til styring af økonomi, lager og produk-tionsplanlægning samt kunder og leverandører ikke integreret med deres kalkulations- og salgssystem. Med skiftet til Graphic har de i stedet fået én samlet løsning.

  • Brancher
  • Kompetencer
  • Om EG
Dansk (Skift land)