130.000 norske elkunder hos TrønderEnergi Nett i 23 kommuner i Trønderlag-regionen ved Trondheim kan se frem til at få el-regninger leveret via Xellent, som er en skræddersyet it-løsning til forsyningssektoren fra danske EG Utility baseret på Microsoft Dynamcis AX. Den nye ordre har en værdi på mellem 60 og 90 mio. kr. og al afregning, også kaldet billing, finder sted hos EG Utility.

"Et led i at nå målet som Norges mest effektive netselskab har været at få en aftale på plads, så vi får leveret tjenester til måling, afregning, fakturering og inkasso. Ud over at vores kunder fortsat skal have en pålidelig og overskuelig faktura baseret på den nye it-løsning, så forventer vi også at øge driftsikkerheden og opnå omkostningsbesparelser, som kommer vores kunder til gode. Samtidig får vi nu en it-platform, som er forberedt til Smart Grid – fremtidens intelligente elnet," siger Knut Ivar Nyhaug, administrerende direktør hos TrønderEnergi Nett AS.

TrønderEnergi Netts kunder er i erfarne hænder. Samlet står EG Utility fremover for, at hver sjette nordmand får korrekt afregning af sit strømforbrug. Og i Danmark og Sverige er EG Utilitys markedsandel endnu større, da EG Utility står bag hver fjerde danskers og svenskers elregning.

"TrønderEnergi Netts målsætning er at være det mest effektive elnetselskab i Norge i løbet af fem år. Og når de vælger vores løsning til at nå den vision, så gør det os naturligvis ekstra stolte," siger Niels Theilmann Møller, Executive Vice President for EG Utility.

Store internationale muligheder

Xellent-løsningen til forsyningsvirksomheder er så anerkendt, at det er den eneste nordiske it-løsning til energisektoren, som det internationalt respekterede analyseinstitut Gartner Group mener, man skal holde øje med i sin branchespecifikke Magic Quadrant. EG Utility øjner da også et stort internationalt potentiale i deres løsning:

"Vi har efterhånden mange gode erfaringer med skandinaviske elselskaber og deres forberedelser på deregulering af elmarkedet. Da de nordiske lande er blandt de første i verden, som deregulerer elmarkedet, vil vi også stå stærkt internationalt, når andre lande om få år også deregulerer deres elmarkeder," siger Niels Theilmann Møller.

EG Utility er desuden den første transnordiske forsyningsleverandør, der har en samlet løsning baseret på en standardplatform på tværs af Norden, så man eksempelvis kan sælge og købe strøm på tværs af landegrænserne. EG Utility er dermed klar til den yderligere liberalisering af elhandel i Norden, som lige nu er skemalagt til 2015.

Xellent-løsningen håndterer alle forsyningsarter som gas, el, renovation, fjernvarme, vand, bredbånd mv. og bruges af 50 forsyningsvirksomheder i syv lande.

Kontakt

Ønsker du yderligere information?

Microsoft Gold Partner

Vi er Microsoft Gold Certified Partner og har et tæt og langvarigt partnerskab med Microsoft.

Vidste du at ...

EG er blandt Europas stærkeste Dynamics-partnere.

  • Brancher
  • Kompetencer
  • Om EG
Dansk (Skift land)