Kommuneinformation A/S leverer lovinformationsløsninger og digitale sagsbehandlingsløsninger til kommunerne. Selskabet beskæftiger 59 medarbejdere og har en omsætning på ca. 50 mio. kr. Kommuneinformation A/S vil efter købet fortsætte som en selvstændig forretningsenhed i EG A/S.

EG A/S opruster med kompetencer og løsninger inden for den offentlige sektor, med det formål at skabe den bedste fremtidige partner for kommunerne. Både EG A/S og Kommuneinformation A/S har oplevet stigende interesse fra kommunerne for deres løsninger. 

Koncernchef i EG A/S Leif Vestergaard udtaler: 

"Vi har i EG en klar strategi om at blive en væsentlig leverandør til de danske kommuner. Købet af Kommuneinformation understøtter denne strategi perfekt. Kernen i EG er dyb brancheviden og brancheløsninger, og det er præcis den kombination, som Kommuneinformation leverer til de danske kommuner. Kombinationen af EG's og Kommuneinformations dybe offentlige domæneviden giver os en unik mulighed for at være en aktiv spiller i udvikling af kommunale løsninger. Samtidig ser vi flere løsningsmæssige synergier." 

EG A/S har de seneste 25 år arbejdet med den offentlige sektor og specielt kommunerne. Hjørnestenen i den kommunale satsning har været økonomisystemet ØS Indsigt. EG A/S har også været i første række i forbindelse med undfangelsen af flere digitaliseringsinitiativer, herunder Umbrella, som oprindelig startede i EG-regi, og som senere blev overdraget til KOMBIT A/S. 

EG A/S vil med købet af Kommuneinformation blive en væsentlig leverandør til kommunerne og være en aktiv spiller i forhold til nye initiativer. 

Kommuneinformation A/S har en stærk markedsposition inden for lovinformationsløsninger og digitale sagsbehandlerløsninger, hvilket bl.a. er skabt via en unik viden om kommunal sagsbehandling. 

Adm. direktør for KOMBIT A/S, Hans Berthelsen, udtaler: 

"Valget af EG A/S som ny ejer af Kommuneinformation A/S er sket på baggrund af en grundig markedsudvælgelsesproces. Med EG har vi fundet en ny ejer, som kan skabe ny vækst for Kommuneinformation, og samtidig vil Kommuneinformation styrke EG's mulighed for at blive en væsentlig leverandør til kommunerne. Det vil styrke konkurrencen. EG har et mål om at vokse på det offentlige marked og vil her kunne anvende Kommuneinformations domæneviden til at positionere sig og byde ind på offentlige projekter. Et salg af Kommuneinformation til EG vil derfor være til gavn for både kommunerne, Kommuneinformation og EG." 

Købet er lavet således, at de eksisterende kunder ikke kommer til at opleve forandringer, og det er målet, at både nye og eksisterende kunder kommer til at opleve fordele ved dette opkøb. 

Adm. direktør for Kommuneinformation A/S, Martin Holmgaard udtaler: 

"Jeg er glad for, at Kommuneinformation nu bliver en del af EG A/S. Det er min overbevisning, at EG kan understøtte vores vækststrategi og ønske om at udvikle virksomheden. Jeg ser store muligheder i, at vi sammen kan opfylde vores fælles mål om at effektivisere kommunernes service til borgerne gennem innovative digitale løsninger. Jeg ser frem til, at vi nu sammen kan levere endnu flere løsninger til kommunerne, hvor vi sikrer det, vi er gode til – nemlig digitale sagsbehandlingsløsninger – der er opdateret i forhold til lovgivningen, bygger på åbne standarder og er leveret til aftalt tid og pris." 

Parterne har indgået aftale om ikke at oplyse yderligere omkring salgspris og øvrige vilkår for transaktionen.

Kontakt

Ønsker du yderligere information?

Microsoft Gold Partner

Vi er Microsoft Gold Certified Partner og har et tæt og langvarigt partnerskab med Microsoft.

Vidste du at ...

EG er blandt Europas stærkeste Dynamics-partnere.

  • Brancher
  • Kompetencer
  • Om EG
Dansk (Skift land)