Høje Taastrup nyhed
11. marts 2024

Høje Taastrup Fjernvarme vælger EG SonWin

Høje Taastrup Fjernvarme har underskrevet en aftale med EG, som skal sikre en mere moderne, digital understøttelse af både administration og kundeservice hos fjernvarmeselskabet.


Høje Taastrup Fjernvarme vælger med EG SonWin en brancheløsning med en funktionel og moderne brugerflade, der understøtter effektiv afregning til selskabets kunder.

Automatiserer det administrative

"Det giver os klart administrative fordele, fordi vi nu kan automatisere en række administrative processer og gøre det nemmere for os selv at håndtere opgaverne. Det er meget brugervenligt", siger Allan Andersen, der er økonomichef i Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.

Høje Taastrup Fjernvarme servicerer over 8000 kunder og dækker ca. 12.000 målepunkter i Høje Taastrup Kommune.
Selskabet er i vækst, og Allan Andersen forventer, at antallet af kunder vil stige markant i de kommende år, som følge af gaskonvertering til fjernvarme.

"Derfor betyder det meget for os, at vi med EG SonWin har et system, der er gearet til fremtiden."

Nu kan vi tilbyde kunderne selvbetjening, hvor data glider direkte ind. Vi skal ikke bruge tid på at opdatere. Allan Andersen, Økonomichef, Høje Taastrup Fjernvarme a.m.b.a.


Nemt for kunderne

"Vi kan yde en bedre kundeservice med EG SonWin, fx med selvbetjening, hvor det sker nemt og elegant.

Kunderne kan se forbrug, rette kontaktdata og selv vælge om fakturering skal være måneds- eller kvartalsvis. Det glider direkte ind i vores system, og vi skal bruge mindre tid på manuelle processer", siger Allan Andersen og tilføjer:

"Udover EG SonWin har vi også gennem EG valgt Business Central fra Microsoft, som er virkelig lækker til den finansielle del. Det er en kæmpe fordel for os alle, at EG har et fint samarbejde med Microsoft".

Vi glæder os til at hjælpe med en smidig løsning, der er tilpasset selskabets behov - og dermed være med til at understøtte den vækstrejse, som Høje Taastrup Fjernvarme er på. Rikke Schmidt Fjeldsted, Director, EG Utility Development


På billedet ses Thomas Hopp, Direktør, Høje Taastrup Fjernvarme og Rikke Schmidt Fjeldsted, Director, EG Utility Development

Se mere om EG SonWin

Kontakt os og hør mere

Vil du høre mere om vores produkter og services? Kontakt vores brancheeksperter, og fortæl os om din virksomheds behov, og hvordan vi kan hjælpe dig.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Senior Product Manager

Henrik Hjorth Hansen

Tlf:  +45 7220 7975

Email:  hehha@eg.dk