Kemistyring er nu en del af EG SafetyNet
10. november 2023

EG SafetyNet Kemistyring: Er du også træt af forældede sikkerhedsdatablade?

Ifølge loven skal alle producenter og importører af farlige stoffer, der kræver en kemikaliesikkerhedsvurdering, udarbejde et udvidet sikkerhedsdatablad med eksponeringsscenarier. 

Sikkerhedsdatablade er vigtige, når kommunen skal lave deres kemiske risikovurdering, fordi de indeholder vigtige oplysninger om fx stoffernes og materialernes farlige egenskaber og behovet for værnemidler ved brug. 

Sikkerhedsdatabladene, SDS'erne, skal desuden løbende opdateres og stilles til rådighed for køberne og brugerne af de farlige produkter, der skal have let adgang til dem som en del af den kemiske risikovurdering. 

"Problemet er bare, at det kun er kunderne, der har krav på at få datablade fra leverandørerne, og der findes ingen lovpligtig og åben national database, hvor alle datablade er samlet", siger Product Manager Josias Sebastian Fagerland, EG SafetyNet. 

Derfor står de enkelte kommuner ofte med en masse bøvl og mails frem og tilbage med leverandørerne for at skaffe de seneste versioner af leverandørens datablade. 

"Resultatet er, at mange kommuner lever med forældede datablade eller konstant skal bruge tid på at fremskaffe dem", siger Josias Sebastian Fagerland: 

"Netop problemet med den manglende opdatering af datablade er et af de emner, som vores kommunekunder rejser igen og igen, og derfor har vi nu set på, hvordan vi kan skabe en solidarisk SDS-bank som en del af modulet Kemistyring i EG SafetyNet". 

 

Enkel model for solidarisk database fyldt med SDS'er 

EG SafetyNets kommunekunder deler allerede i dag opsætninger og erfaringer med EG SafetyNet og med hinanden. 

"Vi ser det som en stor fordel og en styrke for kommunerne, og det fællesskab vil vi gerne bygge videre på ved at tilbyde en solidarisk SDS-bank til vores kemistyringskunder.  

Løsningen består i, at hver kommune starter med at dele sine egne SDS’er med EG SafetyNet, som tilføjer dem til den fælles database. Nu kan alle andre kommuner benytte SDS’erne.    

EG SafetyNet kan herefter kontakte kemileverandørerne på vegne af kommunernes fælles database og bede om løbende at få tilsendt de opdaterede sikkerhedsdatablade, der så indlæses i databasen.  

"Dermed kan vi begrænse den enkelte kommunes vedligeholdelsesopgave og på sigt kan den enkelte kommune helt slippe for arbejdet med vedligeholdelse af SDS’erne " siger Josias Sebastian Fagerland. 

 

Fælles arbejde  

For EG SafetyNet handler den nye SDS-bank ikke om at tjene penge: 

"Producenterne har jo ansvaret for at udlevere SDS'erne gratis til deres kunder, så vi ser det ikke som vores formål at tjene penge på at skaffe dem. Men vi vil gerne hjælpe vores kunder med at få etableret en solidarisk SDS-database, hvor det er nemmere og billigere for alle at holde databladene opdateret", siger direktør Brian Poulsgaard, EG SafetyNet. 

EG SafetyNet inviterer løbende alle sine kommunekunder til dialogmøde for at få sat gang i opbygningen af den fælles SDS-bank. 

Læs mere om modulet kemistyring til EG SafetyNet

Kontakt vores eksperter

EG leverer innovative it-løsninger til det offentlige baseret på bred forvaltningsfaglighed, dyb praksisviden og den nyeste digitale ekspertise kombineret med stor erfaring.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Sales Executive

Kurt Jepsen

Tlf:  +45 2085 9937

Email:  kjeps@eg.dk