EG Construction: Flere stærke folk
01. november 2023

EG Construction: Flere stærke folk er kommet til

I EG Construction er vi meget ambitiøse i forhold til byggeriets grønne omstilling, og tre nye medarbejdere skal rådgive virksomhederne om EG Construction-løsninger, der hjælper dem med at leve op til bæredygtighedskravene.

I de seneste måneder har vi været så heldige at få hele tre nye kompetente medarbejdere med i teamet. De er allerede godt i gang med at hjælpe kunderne med vores løsninger, der kan beregne materialers CO2-belastning og understøtter kravene til dokumentation og bæredygtighed i byggeprojekter.


Tag godt imod:

Mikael Frederiksen, som er Sales Consultant for EG Sigma og EG SmartKalk. Nogle vil måske genkende Mikael. Han har nemlig før været ansat i Sigma Estimates. Vi byder Mikael varmt velkommen tilbage.

Hikmat Noorullah, Customer Success Manager. Hikmat rådgiver EG Constructions kunder i at implementere og anvende løsningerne smartere og mere effektivt.

Abdalrahman Hassan er Junior Sales Consultant. Abdalrahman brænder for digitalisering og startede derfor efter endt konstruktør-praktikperiode i EG Construction. Abdalrahman rådgiver og sælger vores BIM og LCA-beregningsløsninger.