Helle Kristensen
26. juni 2023

Ny support-chef i EG Healthcare: God kundeservice er en kombi af flere faktorer

"Nøglen til god kundeservice er den rigtige optræning af medarbejdere, så man får skabt en tryg base, og de får muligheden for at shine", siger ny support manager hos EG Healthcare, Helle Kristensen, der kommer med 17 års kundeservice-erfaring fra en kendt restaurantkæde.


"Det enormt vigtigt, at man som medarbejder er klædt på til at håndtere de situationer, man bliver stillet over for. Nøglen til det er optræning og samtidig at skabe en enorm tryg base for medarbejderne.

Det er nogle af de ting, som jeg tager med mig fra jobbet", siger Helle Kristensen, der er ny leder af EG Healthcare-supporten. Hun kommer fra en stilling som restaurantchef i McDonalds og har 17 års erfaring fra servicebranchen.

Hvad er god service?

"Jeg brænder for god kundeservice, og har et service-gen helt ind under huden. For mig er noget af det vigtigste at fokusere på den enkelte medarbejder og den rigtige træning, der gør medarbejderne trygge, så de kan shine og levere den service, der forventes - og som falder dem naturligt", fortæller Helle Kristensen og stiller med det samme spørgsmålet: Men hvad er god service?

I sit tidligere job har hun blandt andet været vant til at arbejde med, hvordan man som menneske kan skabe 'gode øjeblikke' for hver eneste kunde:

"For mig er det en kombination af mange faktorer som kundetilfredshed, effektivitet, venlighed og evnen til at kunne imødekomme de behov, kunden har.

Lige præcis de faktorer glæder jeg mig til at levere sammen med teamet i EG Healthcare. Jeg vil gerne være med til at skabe en endnu mere serviceminded kultur", siger Helle Kristensen, support manager, EG Healthcare.