Tilmelding til MitID
20. juni 2023

EG Healthcare: Er I tilmeldt MitID Erhverv? Det haster

Skift til MitID Erhverv nu: Vi opfordrer kraftigt til, at alle vores klinikker med EG Clinea og EG WinPLC får tilsluttet sig til MitID inden den 30. juni 2023.

Efter den 30. juni 2023 fortsætter NemID kun med begrænset drift og afvikles frem til den 31. oktober 2023 ifølge Digitaliseringsstyrelsen.

Det betyder, at man ikke længere kan oprette nye virksomheder i NemID til erhverv - og ikke mindst at supporten til NemID ophører. Man kan heller ikke bestille nøglekort. Der er altså ingen support og hjælp længere på NemID i sommer. Og vi kan ikke gøre yderligere.

Bliv tryg ved MitID inden sommerferien

Der er således ingen garanti for, at I efter d. 30. juni kan skifte problemfrit fra NemID til MitID Erhverv. Derfor opfordrer vi kraftigt til, at I tilslutter jer MitID Erhverv nu, så I kan blive trygge ved brugen af det, inden sommerferieperioden starter i klinikken.

Sådan gør I

Her er en vejledning til, hvordan I bliver tilsluttet MitID Erhverv:

https://mitid-erhverv.dk/tilslutning/

Hvis I har brug for hjælp til tilslutningen, kan I kontakte MitID Erhverv support på tlf. 3398 0020.

Efter I har tilsluttet jer MitID Erhverv, skal I huske at beholde jeres NemID. Det kan anvendes som backup-løsning lidt endnu.