EG Legal og Proceedy: Ny komplet drejebog til dine sager
12. april 2023

EG Legal og Proceedy: Ny komplet drejebog til dine sager

EG Legal har indgået en partneraftale med Proceedy ApS om it-værktøjet Timeline til advokatbranchen. Aftalen betyder, at EG Legal kan tilbyde it-løsningen, Proceedy Timeline, til eksisterende og nye kunder.


Timeline er et digitalt værktøj, der optimerer arbejdsgangene for advokater ved at skabe overblik over kronologi, fakta og vigtige pointer i sager.

"Med Proceedy Timeline har du som advokat drejebogen til at danne dig et overblik, allerede inden du ved, om sagen skal hele vejen til retssalen", siger Anders Juul, CEO og grundlægger af startupvirksomheden Proceedy.

Vores kunder siger, at løsningen giver særlig god værdi, når de arbejder på komplicerede sager Anders Juul, CEO og grundlægger, Proceedy ApS

 

Tidslinje og struktur fra start

"Advokater har typisk rigtig mange sager og overleverer ofte til hinanden, og det kan de gøre hurtigere med løsningen, fordi formatet skaber en ensartet struktur i arbejdet og i overlevering af sagsoverblikket", fortæller Anders Juul.

"Når du arbejder med komplicerede sager, er det et godt strukturværktøj i forberedelsesfasen i forhold til at lægge strategien for argumenterne. Derudover kan det skabe et godt overblik ved præsentationen af en sag for klient, modpart eller i retten".


'Dommerne elsker tidslinjer'

"Timeline giver også muligheden for at gøre arbejdet med sagen mere fleksibelt både hvad angår fastholdelse af data og kronologi og i forhold til samarbejde og struktur i en stor mængde information".

Dokumenter, bilag, korrespondancer og data kan tilføjes en tidslinje undervejs i sagen og kan deles med involverede parter og kolleger.

"Tidslinjen ER allerede lavet for dem og er dynamisk. Man bygger bare på, når der kommer nye oplysninger", fortæller Anders Juul.

"Vi samarbejder med Voldgiftsnævnet for Byggeri og Anlæg. De fortæller os, at dommerne elsker tidslinjer, og det er ikke første gang, vi har hørt det".


Dialog med klienterne

"Vi ved, at Timeline sparer advokaterne timers arbejde, især på de store advokatkontorer, fordi de hurtigere kan blive opdateret på sagerne, når dokumenter, notater og al forberedelse er tilgængeligt et sted. De oplever også, at det er nemt at bruge. Det kræver ikke undervisning at komme i gang", siger Anders Juul.

Brugerne benytter også Timeline som et dialogværktøj med klienterne, hvor de kan diskutere sagens elementer på en enkel måde. I dag er der flere hundrede brugere på løsningen, som blev lanceret i juni 2022.
 

Man behøver ikke selv opfinde alt. Fremad vil vi gerne udvikle integrationer sammen med Proceedy Henrik Smedegaard, Manager, EG Legal


Åben strategi i EG Legal

"Med Proceedy-aftalen har vi suppleret porteføljen i EG Legal med en løsning, der understøtter fleksibilitet og brugervenlighed hos danske advokater og jurister, som har en travl hverdag - og stadig flere komplicerede sager", siger Henrik Smedegaard, der er manager i EG Legal.

"Derfor er jeg overbevist om, at Proceedy's løsning kan bringe værdi til vores kunder.

Man behøver ikke selv opfinde alt. I EG Legal har vi generelt en åben strategi i forhold til, at andre professionelle, der leverer software, kan have smarte løsninger, som kan komme vores kunder til gode.

Fremad vil vi gerne sammen med Proceedy udvikle integration til vores systemer EG AdvoPro og EG CapLegal", siger Henrik Smedegaard.


Hvem er Proceedy?

Proceedy ApS er en Software-as-a-Service startup virksomhed, der udvikler it-løsninger, som understøtter arbejdet med at danne overblik og struktur i forberedelsen af juridiske sager. Brugervenlighed og høj sikkerhed er blandt de vigtigste elementer i Proceedy Timeline. Løsningen er hostet hos Netic A/S i Aalborg og overholder de høje compliancekrav, der er forbundet med at håndtere følsomme oplysninger. Virksomheden er medlem af Danske Advokater.

Læs også pressemeddelelsen om det nye samarbejde mellem EG og Proceedy

 

Kontakt os

Lad os hjælpe dig med at finde den rigtige løsning. Gennem mange år har vi udviklet it-løsninger, som er målrettet specifikke brancher.

Ring til os på +45 7013 2211 (vores hovednummer) og få svar på dine spørgsmål, før du beslutter dig.

Senior Sales Executive, EG AdvoPro

Lotte Juul

Key Account Manager, EG CapLegal

Ulrik Gylling