Skovhuus Strik - ASPECT4 Fashion
05. januar 2021

Onlinehandel giver os et ekstra ben at stå på | Nyt webinar

Herning-virksomheden Skovhuus Strik har kastet sig ud i onlinehandel, måske lidt senere end andre fashionvirksomheder. Læs hvorfor i interviewet med Erik Johansen, der er salgs- og marketingchef i Skovhuus Strik.


- At sælge online er det helt rigtige at gøre, for købsadfærden er ændret, siger Erik Johansen, salgs- og marketingchef i Skovhuus Strik, efter at virksomheden for et halvt år siden fik egen B2C webshop fra Easyday med hjælp fra ASPECT4 Fashion.

Den familieejede virksomhed med ca. 20 medarbejdere på fabrikken ligger i Herning. Skovhuus Strik blev grundlagt i 1972 og har siden designet, produceret og solgt striktrøjer og cardigans til kvinder.

Kunderne ændrer adfærd

- Vi kan brande vores produkter på en anden måde og mere direkte til slutbrugeren, fortæller Erik Johansen om nu at have egen webshop, hvor de kan vise hele sortimentet.

- Flere og flere køber på nettet. Onlinehandel giver os mulighed for at nå ud til en anden type kunde også og giver os et ekstra ben at stå på. Vi gør også meget ud af at markedsføre os på sociale medier, både på Facebook og Instagram, for at styrke vores brand, understøtte webshoppen og vores placering hos forhandlerne, siger Erik Johansen.

- Købsadfærden har jo forandret sig meget i løbet af de seneste ni måneder, men det var en beslutning, vi havde taget forud for coronaen. Vi var begyndt med onlinehandel under alle omstændigheder.

Flere hensyn at tage

- Vi er endnu kun i den spæde start, men det gror ligeså stille og roligt, fortæller Erik Johansen, der oplevede dilemmaet med at sælge i fysiske butikker og på nettet samtidig:

- Det var ikke en simpel beslutning, for vi har vores traditionelle detail-led, som vi handler med, og nogen mener, at vi træder dem over tæerne. Det har givet overvejelser, for der er mange hensyn at tage.

- Vi kan se, at det har positiv indflydelse på salget. For os er onlinehandel en udvidelse - ikke en erstatning, og på længere sigt forventer vi, at det samlet løfter forretningen, siger Erik Johansen.

Nyt webinar: 3 veje til succes med onlinehandel

Skovhuus Strik har valgt at have egen webshop og står selv for markedsføringen. Der er flere måder at gøre det på.
Hvis du i din virksomhed også gerne vil i gang med onlinehandel, kan du integrere til webshops med ASPECT4. Find sammen med ASPECT4 det setup, der passer bedst til din forretning, fx

  • Egen webshop
  • Bliv en del af en kundes allerede velfungerende webshop - mindre lagerbinding, nem fakturering
  • Kom på flere markedspladser ved at integrere op imod en integrator og få større synlighed

Deltag i gratis webinar d. 27. januar

Vil du høre mere om ASPECT4's muligheder for at hjælpe med dit salg på nettet?

Vi har hjulpet blandt andet Soulmate, New Nordic Brand House, Dilling, Backtee, JBS, Kentaur, Gustav og C.L. Seifert med deres onlinehandel.

Få hjælp til at komme i gang med effektiv onlinehandel, uanset om du selv vil have webshop eller integration til de store som Zalando, Miinto, Fruugo og flere.

Webinaret er afholdt

Læs mere om ASPECT4 Fashion her