En af vores konsulenter kommer gerne ud til jer en halv eller hel dag til undervisning, hvor konsulenten på forhånd er briefet om jeres specifikke ønsker og derfor kan tilpasse undervisningen.
24. juni 2019

Få en konsulent ud i klinikken

Vidste du, at du altid kan booke besøg af en konsulent i klinikken?

En, der kan hjælpe med at optimere arbejdsprocesserne i klinikken eller hjælpe, når der er nye medarbejdere, der skal introduceres til systemet. Når I booker, sker det til timepris. Den omkostning, der er ved at få en konsulent ud i klinikken i fx fire timer eller en hel dag, kan oftest godt betale sig, da der kan være både tid og penge at spare ved den optimering af arbejdsprocesserne, som konsulenten kan bidrage med.

"Ah, det er jo meget nemmere"

Der er en del smarte detaljer i systemet, der kan gøre arbejdet lettere, også i basisfunktionerne. Men mange brugere er tit ikke opmærksomme på det. Vi ved af erfaring fra de små arrangementer med tips og tricks, som vi med mellemrum afholder, at mange af vores kunder ofte får en ahaoplevelse: "Ah, det er jo meget nemmere" og er glade for at få tips til, hvordan man kan anvende systemet optimalt i de daglige arbejdsgange. Det kan være små grundlæggende tips, man ikke lige kender til, men som gør en forskel i arbejdet.

Book gerne undervisning med tips og tricks

En af vores konsulenter kommer gerne ud til jer en halv eller hel dag til undervisning, hvor konsulenten på forhånd er briefet om jeres specifikke ønsker og derfor kan tilpasse undervisningen. I en undervisningssession vil der som regel også være tid til at besvare spørgsmål fra jer.

Også fælles undervisning hos EG

En anden mulighed er, at I kommer et antal medarbejdere, fx fem medarbejdere, til os i EG's lokaler, hvor vi arrangerer fælles undervisning specielt rettet mod den måde, I bruger systemet på i hverdagen, og de behov, I har.