Kontakt
MedWin-teamet
+45 9623 5100
Vi skaber værdi for dig og din lægepraksis.
I MedWin-teamet tænker vi altid først i løsninger og helheder og dernæst, hvordan vi understøtter dem med teknologi. På den måde skaber vi værdi for dig og din lægepraksis. Når du samarbejder med os, får du samtidig en solid partner, der kender værdien af lange og tætte relationer. Vi lytter til din viden, taler dit sprog og deler ud af vores egen erfaring, så vi sammen finder den helt rigtige løsning til dig.
Som totalleverandør understøtter vi driften af din lægepraksis hele vejen rundt. Vi hjælper dig med forretningsudvikling gennem rådgivning og implementering af it- og driftsløsninger og har fokus på at sikre, at dine investeringer tjener sig hjem.
MedWin lægesystemerne er udviklet af EG Data Inform A/S, som er et datterselskab i EG-koncernen – en af landets største it-koncerner, der med mere end 1.200 ansatte og en egenkapital på mere end 300 mio. kr. udgør et godt fundament for et trygt og langsigtet samarbejde.
For at kunne indfri såvel dine som vores egne forventninger til en effektiv og hurtig udviklingsproces arbejder vi efter det agile udviklingskoncept kaldet Scrum. Med Scrum-certificerede medarbejdere sikrer vi, at udviklingsarbejder leveres i aftalt form og kvalitet iht. den aftalte tid og økonomi.
Vores ServiceDesk er dit ”Single Point of Contact”, når du har behov for support. Gennem Best Practice-metoder (ITIL) sikrer vi en ensartet, struktureret og effektiv behandling og dokumentation af enhver henvendelse, så du får den hjælp, du har brug for.
Ud over MedWin til almen- og speciallægepraksis kender du antageligt også vagtlægesystemet MedWin Vagt, der anvendes af samtlige vagtlæger i hele Danmark. I det seneste år blev denne løsning anvendt af mere end 3.000 forskellige læger.
Som det mest benyttede lægepraksissystem i Danmark er det en naturlig del af vores strategi, at vi er repræsenteret i alle de relevante interesseorganisationer, der arbejder med lægesystemernes udvikling, samspil og kommunikation.
En væsentlig del af disse arbejder forestås gennem Primærsektorens Leverandørforum (PL), som er en interessesammenslutning af flere it-systemleverandører, der dækker størstedelen af landets praktiserende læger og speciallæger.
Kontakt
+45 9623 5100
Som kunde har du adgang til download, aktuelle informationer o.l.
Ved unormal drift skal eventuel kontakt rettes til den aktuelle leverandør.
Det er en fornøjelse at arbejde i MedWin. Arbejdsgangene er enkle og logiske, og det har været relativt nemt at lære brugen af systemet.
Kirsten Dahl Andersen, Assens