Kontakt
Brandsoft Salg
+45 9928 3437
EG Brandsoft kirkegårdssystem er et komplet administrativt system til din daglige registrering og styring af gravsteder, begravede, aftaler og legater.
Systemet har mange forskellige moduler, der er til stor hjælp i dit daglige arbejde. I gravstedskartoteket er der adgang til en række avancerede søgefaciliteter, som gør det nemt og hurtigt at finde gravstederne frem. Kirkegårdssystemet holder også styr på alle krav fra Kirkeministeriet om protokolføring, så du ikke længere skal være nervøs for, om du overholder alle krav.
Kirkegårdssystemet hjælper dig med detaljeret registrering af gravminder med digitale fotografier og beskrivelser. Det har et brevsystem, som fletter med Word og giver dig mulighed for at lave egne breve, der automatisk udfyldes med oplysninger fra kartoteker. Derudover kan al korrespondance journaliseres på gravstederne.
Systemet indeholder alle relevante udskrifter, der kræves til kirkegårdsadministration, såsom arbejdssedler/-lister, fakturaer, tilbud, protokoller, prislister, gravstedsbreve m.fl.
Deudover er det muligt at registrere, hvilket arbejde der skal udføres på det enkelte gravsted, både legatarbejde og arbejde der skal faktureres. På baggrund af disse aftaler kan systemet automatisk danne fakturaer, fx når grandækning skal faktureres. Fakturaerne laves enten automatisk på baggrund af aftalerne på gravstedet, eller man kan lave en individuel faktura til det enkelte gravsted, fx i forbindelse med nyanlæg.
Kirkegårdssystemet er webbaseret, og giver dig den højeste fleksibilitet, og det kræver ingen installation på din pc. Backup af data og opdateringer til systemet foretages automatisk af Brandsoft. Flere brugere kan også få adgang til systemet, fx kirkegårdsleder, kasserer, revisor.
Det er muligt at kombinere Kirkegårdssystemet med Brandsofts CPR-opslag, så ajourføring af navne og adresser sker automatisk via CPR-registret.
Derudover kan Kirkegårdssystemet kombineres med Brandsoft Digitalt kort, Brandsoft Mobil adgang, Brandsoft Ressource, Brandsoft Krematorie og rapportgeneratoren Discoverer.
Kontakt
+45 9928 3437
EG er blandt Skandinaviens førende it-servicevirksomheder, og postionen er bygget på en tæt relation til vores kunder, brancheviden og solide it-kompetencer.
