Kontakt
Sales Manager
Thomas Djursø
+45 7013 2211
Forsyningsområdet er en strategisk prioritet for EG A/S. EG Utility er den første transnordiske forsyningsleverandør med en samlet løsning baseret på en standardplatform på tværs af Norden. Vi vil fortsat udvikle løsninger som fx datahubs, cloudbaserede platforme og andre fleksible løsninger til at understøtte et stadigt mere konkurrencepræget forsyningsmarked.
I overensstemmelse med vores vision og vækststrategi styrker vi nu vores lederteam yderligere. Det glæder os derfor at kunne byde Niels Theilmann Møller velkommen som ny Executive Vice President for EG Utility.
Niels har en omfattende, international baggrund i it-branchen, bl.a. med poster som administrerende direktør, områdedirektør og vicedirektør i Navision, Microsoft og SAP. Vi er glade for, at han nu er en del af EG's lederteam.
For dig som samarbejdspartner med EG Utility vil styrkelsen af lederteamet ikke betyde ændringer i forhold til de personer hos os, du har daglig kontakt med. Niels vil i de kommende måneder og specielt i 2012 bruge en betydelig del af sin tid på at komme rundt til alle samarbejdspartnere og høre om jeres forventninger til os. Dette skal være med til at sikre, at EG Utility får et klart billede af jeres ønsker og behov til en troværdig og seriøs samarbejdspartner på de forretningskritiske områder i jeres virksomhed.
EG Utilitys stærke position er opnået gennem en målrettet indsats fra hele teamet under Kenneth Wilhelmssons ledelse. Det glæder os derfor at bekræfte, at Kenneth Wilhelmsson fortsætter med at skabe værdi for vores virksomhed og kunder i fremtiden i en lederrolle, der bliver meldt ud inden længe. I øjeblikket fortsætter Kenneth med at varetage strategiske kundesager som en del af EG Utility lederteamet.
En ting står klart: Kursen for EG Utility er fastlagt og bliver ikke ændret! Det styrkede lederteam skal ses som et bevis på, at vi målrettet og proaktivt går efter mulighederne på et marked i forandring, vil være på forkant med konkurrencen og servicere vores kunder optimalt, både nu og i de kommende år.
Venlig hilsen
EG A/S
Leif Vestergaard, CEO EG A/S
Mail leif.vestergaard@eg.dk
Niels Theilmann Møller, Executive Vice President EG Utility & MD EG AB
Mail niels.t.moller@eg.dk
Kontakt
Sales Manager
+45 7013 2211
Xellent er placeret i Gartner Groups Magic Quadrant for it-løsninger til forsynings- og energiselskaber?